Sommersæson 2021 nærmer sig...

25. marts 2021 10:05 , af Niels-Michael Arnoldus
Efter en stille Vintersæson p.g.a. CORONA-restriktioner, vil Bornholms Kajakklub nu forsigtigt starte op på Sommersæson 2021.
Der vil dog stadig være fornødne forholdsregler man må efterleve, heriblandt max. 25/50 personer ved udendørsarrangementer...

Vi starter sæsonen med Standerhejsning den 27.03.2021 i Hasle havn, Havnen 27 mødetid kl. 14:00-15:00. For dem der er interesserede og har deres udstyr i ordener, vil der herefter være en mulighed for at ro en lille tur op eller ned ad kysten.
Vores fælles klubaften vil starte tirsdag den 06.04.2021 kl. 17:00-19:00 med mødetid kl. 16:30, man bør selv følge med på "Rokort" omkring dagen aktualitet i.f.t. vind, vejr og destination.
Gudhjem Svømmehal får desværre først lov til at genåbne igen den 21.05.2021, men sker det før har vi reserveret træningstider, men mere om det hvis muligheden indfinder sig.
Kajakpolo vil vi forsøge at starte op igen, men generelt hold øje med aktivitetskalender samt Rokort, vi følger selvfølgelig op på de gældende CORONA-restriktioner.